Biotopopgave 3 Plantebestemmelse

Dag-pragtstjerne: Bladene sidder modsat, og de er ægformede med tydelig spids og hel rand. Begge sider er dunhårede, og oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i maj-juni. Blomsterne sidder i endestillede, mangeblomstrede stande. De enkelte blomster er 5-tallige med opslidsede, lyserøde kronblade og et krukkeformet bæger. http://da.wikipedia.org/wiki/Dag-Pragtstjerne



Tveskægget ærenpris: De klart blå blomster sidder i lange klaser fra bladhjørnerne på den ofte ganske tætvoksende plante. De relativt kraftigt tandede blade sidder korsstillet to og to modsat hinanden, og et af de bedste kendetegn er, at stænglen er tæt filt-håret i to rækker modsat hinanden.
Ærenprisernes blomster ligner med lidt god vilje et trist ansigt, og slægten Veronica er da også opkaldt efter den hellige kvinde, som sørgende lagde ligklædet over den korsfæstede Jesus. Ærenpriserne har været meget benyttet som lægemidler, hvilket navnet næsten antyder – man både ærede og priste de smukke blomster. http://www.naturhistoriskmuseum.dk/naturlex/planter/tv_aerenpris/side.htm#2

Ikke sikker bladene minder om dem på en engsalvie og blomsten minder om en korsknap eller brunelle.







Løgkarse: let at kende på lugten. Bladene på stænglen er formet som hjerter med takker. Hvis du gnider dem mellem fingrene lugter de kraftigt af løg. Blomsterne er små og hvide. De sidder i klaser i toppen af planten. Hver blomst har 4 hvide kronblade og er cirka 1 cm i diameter.

Løgkarse vokser i skoven - men vil også gerne have lidt lys. Derfor kan du finde løgkarse i skovbryn, langs med skovveje, i krat og haver. Løgkarse kræver en god muldbund.

Løgkarse smager og lugter af løg. Den er ikke giftig - og du kan bruge den som krydderi i urtesmør, skovsalat, eller suppe.

Døvnælde: Dens blade er hjerteformede, takkede, hårede og ligner brændenældens - men de brænder ikke, for de har ikke brændhår. Derfor siger man at nælden er døv. Døvnælden blomstrer fra maj til august og de små hvide blomster sidder i kranse i toppen af skuddet.

Hvis man hiver en blomst af og sug forsigtigt i bagsiden af den lille tragt - så kan man smage døvnældens søde nektar.

Man kan også spise toppen af de blomstrende skud i salat - eller tørre dem til urtethe. (http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=1883)

Pædagogiske overvejelser.

På en tur hvor man vil indsamle planter og blomster for at bestemme deres art, er det en god ide at medbringe en bog til netop dette formål. Der findes mange forskellige. Jeg har brugt Lademannd naturfører Farve-flora. Det er en rigtig god bog til formålet, da siderne er farveopdelt. Så hvis man sidder med en blå blomst ved men allerede, hvor man skal starte med at lede, nemlig på de blå sider. Jeg vil også anbefale at man medbringer en vase eller andet man kan sætte blomsterne i vand. Hvis man ikke lige finder deres navn med det samme og tager dem med hjem, kan de godt ha ændret deres udseende i forhold til bogens billede, hvis de ikke holdes friske i vand.
På en sådan tur bliver man pludselig meget mere opmærksom på det der lige vokser omkring én. Der er faktisk andet end mælkebøtter og tusindfryd. Børnene vil få et øget kendskab og bevidsthed om, hvad der vokser i naturen og hvad de forskellige blomster hedder og kan bruges til. Kan de spises eller bruges til andet spændende. Man kan tage brændenælder med hjem og koge suppe. Samle løgkarse og lave urtesmør eller hvis man har en sød tand, suge i sig af døvnældens søde nektar.

Ællinger

Så er der kommet ællinger i mosen. Fire små nysgerrige ællinger begiver sig på opdagelse sammen med deres mor. Der er tydeligvis forskel på hvor meget ællingerne får lov til at udforske på egen hånd, i forhold til gæslingerne. Ællingerne kommer tæt på lang afstand fra andemor og far, hvor gæslingerne holder sig tæt sammen mellem gåsemor og far. Ællingerne lever altså et mere farligt liv end gæslingerne. Måske der det også derfor at kilder kan oplyse mig, at der i dag kun er to ællinger tilbage!!

Plantehold

Her et billede af min lille hjemmelavet drivhus til mine tomater, agurker og ruccola. Det er en lille uges tid siden jeg såede mine frø/kerner og jeg har passet og plejet dem hver dag. De får vand og masser af sol hver dag og om natten får de gitter dækket med tyk plastic over og et tæppe. Jeg har dem ikke inde om natten og jeg er lidt nervøs for, at det kan være årsagen til, at der ikke er nogle spirer at se endnu. Der stod at temperaturen om natten skulle være over 8 grader og den har nok lige sneget sig under et par gange. Men jeg er optimist og håber på der snart dukker noget op af jorden.


Nu er det over 14 dage siden jeg såede de små frø der skulle blive til tomat og agurkeplanter. Der er endnu ikke spor at noget grønt. Desværre har der også været nogen eller nogen henne og pille rundt i såkassen. Så jeg må nok konstatere at det er en ommer :0(

Besøg i biotopen

Lige som sidste år lå ligger der igen i år mange æg der er i stykker. Sidste år mente og skrev jeg at det måske var en mår. Men i dag blev jeg meget klogere på det punkt. Til min store overraskelse så jeg i dag en måge der kom flyvende med et gåse æg i munden. Den landede på stien og smed ægget i jorden så der gik hul på det og så begyndte den ellers at spise. Der kan man bare se.

Besøg i biotopen

I dag var jeg forbi min biotop for at se om der var kommet ællinger/gæslinger. Der var kommet op til flere kul gæslinger, men ingen ællinger, de plejer nu også først at kommer senere. Der var lidt forskel på størrelsen, så der er nogle dage mellem kullene. Her øverst ses de største og nederst de mindste. De er da lidt søde. Men mor og far er bare så agressive og jeg er en smule bange for dem. Så det bliver ikke så sjovt at arbejde i min biotop den kommende tid!

Min biotop

Gennem det sidste ½ år har jeg også fulgt livet i min biotop. Det blev til lidt flere ællinger end året inden. Gæs bestanden er blevet minimeret om det er menneskelig indgriben eller om de er fløjet til andre himmelstrøg det ved jeg ikke. Men det glæder mig og ænderne at de er væk.

Kommunen har desværre været ude med den store busk klipper, så meget af det krat og buske der omgav mosen er desværre blevet fjernet. Til stor skam for både mennesker og især dyrene. Der er ikke rigtig så meget at gemme sig i mere.

Naturen satte også sine begrænsninger for ænderne vinteren over. Dette lille vandhul var den eneste adgang til vand div. fugle og ændre havde i meget lang tid. Hver gang der kom folk ned til mosen skøjtede de af sted over isen for at se om der var nogen der havde noget mad med til dem. Mågerne havde lidt at leve af. Nogle selvdøde fisk der var frosset fast i isen som mågerne så hakkede og pillede i. Det stank forfærdeligt. Der var faktisk en del fisk der lå døde, det er ikke noget jeg har oplevet dernede før?

Det var sådan lige i korte træk, hvad jeg har oplevet ved min biotop det sidste ½ år. Men nu går vi jo en rigtig god tid i møde, hvor der kommer til at ske store forandringer dernede og det ser jeg frem til at følge med i.

VNT erfaringer fra min praktik 2 i perioden 1.8-10 - 29.1-11.
I min praktik var vil i team, hvoraf det ene var aktiv udeliv. Vi lavede mange forskellige ting ude i vores skov. Fandt små dyr som vi tog med ind i bålhuset for at snakke om og undersøge. Vi fandt bl.a. edderkopper, bænkebidder, larver, orme, biller. Børnene vat meget interesseret i dy små kryb, men lidt berøringsangste. Regnormen ville de alle gerne røre ved, men edderkoppen nej tak.

Senere hen på efteråret hvor bladene begyndte at falde af træerne lavede vi mange fine ting med materialer fra naturen. Vi lavede billedrammen af tørrede blade klistret på karton, bladkranse hvor vi trak blade og bær på ståltråd og bandt en krans. Bandt små fodderhuse af pileflet. Som afslutning på en uges forløb lavede vi mad over bål. Vi poppede popkorn, lavede suppe hvor børnene selv havde medbragt grønsager og snittet dem. Bagte pandekager og snobrød over bålet.

Da sneen kom var det meget koldt at være i udeliv. Så da lavede vi nogle lege for at holde varmen. Sang sange i bålhuset og varmede os ved ilden. Vi lavede også et ret flot projekt, hvor vi lavede skulpturer af sne og melede dem med maling. Det blev utroligt flot når farveren flød ind i hinanden. Rigtig iskunst.