Biotopopgave 3 Plantebestemmelse

Dag-pragtstjerne: Bladene sidder modsat, og de er ægformede med tydelig spids og hel rand. Begge sider er dunhårede, og oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i maj-juni. Blomsterne sidder i endestillede, mangeblomstrede stande. De enkelte blomster er 5-tallige med opslidsede, lyserøde kronblade og et krukkeformet bæger. http://da.wikipedia.org/wiki/Dag-Pragtstjerne



Tveskægget ærenpris: De klart blå blomster sidder i lange klaser fra bladhjørnerne på den ofte ganske tætvoksende plante. De relativt kraftigt tandede blade sidder korsstillet to og to modsat hinanden, og et af de bedste kendetegn er, at stænglen er tæt filt-håret i to rækker modsat hinanden.
Ærenprisernes blomster ligner med lidt god vilje et trist ansigt, og slægten Veronica er da også opkaldt efter den hellige kvinde, som sørgende lagde ligklædet over den korsfæstede Jesus. Ærenpriserne har været meget benyttet som lægemidler, hvilket navnet næsten antyder – man både ærede og priste de smukke blomster. http://www.naturhistoriskmuseum.dk/naturlex/planter/tv_aerenpris/side.htm#2

Ikke sikker bladene minder om dem på en engsalvie og blomsten minder om en korsknap eller brunelle.







Løgkarse: let at kende på lugten. Bladene på stænglen er formet som hjerter med takker. Hvis du gnider dem mellem fingrene lugter de kraftigt af løg. Blomsterne er små og hvide. De sidder i klaser i toppen af planten. Hver blomst har 4 hvide kronblade og er cirka 1 cm i diameter.

Løgkarse vokser i skoven - men vil også gerne have lidt lys. Derfor kan du finde løgkarse i skovbryn, langs med skovveje, i krat og haver. Løgkarse kræver en god muldbund.

Løgkarse smager og lugter af løg. Den er ikke giftig - og du kan bruge den som krydderi i urtesmør, skovsalat, eller suppe.

Døvnælde: Dens blade er hjerteformede, takkede, hårede og ligner brændenældens - men de brænder ikke, for de har ikke brændhår. Derfor siger man at nælden er døv. Døvnælden blomstrer fra maj til august og de små hvide blomster sidder i kranse i toppen af skuddet.

Hvis man hiver en blomst af og sug forsigtigt i bagsiden af den lille tragt - så kan man smage døvnældens søde nektar.

Man kan også spise toppen af de blomstrende skud i salat - eller tørre dem til urtethe. (http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=1883)

Pædagogiske overvejelser.

På en tur hvor man vil indsamle planter og blomster for at bestemme deres art, er det en god ide at medbringe en bog til netop dette formål. Der findes mange forskellige. Jeg har brugt Lademannd naturfører Farve-flora. Det er en rigtig god bog til formålet, da siderne er farveopdelt. Så hvis man sidder med en blå blomst ved men allerede, hvor man skal starte med at lede, nemlig på de blå sider. Jeg vil også anbefale at man medbringer en vase eller andet man kan sætte blomsterne i vand. Hvis man ikke lige finder deres navn med det samme og tager dem med hjem, kan de godt ha ændret deres udseende i forhold til bogens billede, hvis de ikke holdes friske i vand.
På en sådan tur bliver man pludselig meget mere opmærksom på det der lige vokser omkring én. Der er faktisk andet end mælkebøtter og tusindfryd. Børnene vil få et øget kendskab og bevidsthed om, hvad der vokser i naturen og hvad de forskellige blomster hedder og kan bruges til. Kan de spises eller bruges til andet spændende. Man kan tage brændenælder med hjem og koge suppe. Samle løgkarse og lave urtesmør eller hvis man har en sød tand, suge i sig af døvnældens søde nektar.