Dette er min blog tilhørende faget værksted, natur og teknik. Den indeholder billeder af min biotop, tagne/maleopgaver og hvad vi ellers laver i faget.
Her et billede af min lille hjemmelavet drivhus til mine tomater, agurker og ruccola. Det er en lille uges tid siden jeg såede mine frø/kerner og jeg har passet og plejet dem hver dag. De får vand og masser af sol hver dag og om natten får de gitter dækket med tyk plastic over og et tæppe. Jeg har dem ikke inde om natten og jeg er lidt nervøs for, at det kan være årsagen til, at der ikke er nogle spirer at se endnu. Der stod at temperaturen om natten skulle være over 8 grader og den har nok lige sneget sig under et par gange. Men jeg er optimist og håber på der snart dukker noget op af jorden.
Nu er det over 14 dage siden jeg såede de små frø der skulle blive til tomat og agurkeplanter. Der er endnu ikke spor at noget grønt. Desværre har der også været nogen eller nogen henne og pille rundt i såkassen. Så jeg må nok konstatere at det er en ommer :0(
Lige som sidste år lå ligger der igen i år mange æg der er i stykker. Sidste år mente og skrev jeg at det måske var en mår. Men i dag blev jeg meget klogere på det punkt. Til min store overraskelse så jeg i dag en måge der kom flyvende med et gåse æg i munden. Den landede på stien og smed ægget i jorden så der gik hul på det og så begyndte den ellers at spise. Der kan man bare se.
I dag var jeg forbi min biotop for at se om der var kommet ællinger/gæslinger. Der var kommet op til flere kul gæslinger, men ingen ællinger, de plejer nu også først at kommer senere. Der var lidt forskel på størrelsen, så der er nogle dage mellem kullene. Her øverst ses de største og nederst de mindste. De er da lidt søde. Men mor og far er bare så agressive og jeg er en smule bange for dem. Så det bliver ikke så sjovt at arbejde i min biotop den kommende tid!
torsdag den 17. marts 2011
Min biotop
Gennem det sidste ½ år har jeg også fulgt livet i min biotop. Det blev til lidt flere ællinger end året inden. Gæs bestanden er blevet minimeret om det er menneskelig indgriben eller om de er fløjet til andre himmelstrøg det ved jeg ikke. Men det glæder mig og ænderne at de er væk.
Kommunen har desværre været ude med den store busk klipper, så meget af det krat og buske der omgav mosen er desværre blevet fjernet. Til stor skam for både mennesker og især dyrene. Der er ikke rigtig så meget at gemme sig i mere.
Naturen satte også sine begrænsninger for ænderne vinteren over. Dette lille vandhul var den eneste adgang til vand div. fugle og ændre havde i meget lang tid. Hver gang der kom folk ned til mosen skøjtede de af sted over isen for at se om der var nogen der havde noget mad med til dem. Mågerne havde lidt at leve af. Nogle selvdøde fisk der var frosset fast i isen som mågerne så hakkede og pillede i. Det stank forfærdeligt. Der var faktisk en del fisk der lå døde, det er ikke noget jeg har oplevet dernede før?
Det var sådan lige i korte træk, hvad jeg har oplevet ved min biotop det sidste ½ år. Men nu går vi jo en rigtig god tid i møde, hvor der kommer til at ske store forandringer dernede og det ser jeg frem til at følge med i.
VNT erfaringer fra min praktik 2 i perioden 1.8-10 - 29.1-11. I min praktik var vil i team, hvoraf det ene var aktiv udeliv. Vi lavede mange forskellige ting ude i vores skov. Fandt små dyr som vi tog med ind i bålhuset for at snakke om og undersøge. Vi fandt bl.a. edderkopper, bænkebidder, larver, orme, biller. Børnene vat meget interesseret i dy små kryb, men lidt berøringsangste. Regnormen ville de alle gerne røre ved, men edderkoppen nej tak.
Senere hen på efteråret hvor bladene begyndte at falde af træerne lavede vi mange fine ting med materialer fra naturen. Vi lavede billedrammen af tørrede blade klistret på karton, bladkranse hvor vi trak blade og bær på ståltråd og bandt en krans. Bandt små fodderhuse af pileflet. Som afslutning på en uges forløb lavede vi mad over bål. Vi poppede popkorn, lavede suppe hvor børnene selv havde medbragt grønsager og snittet dem. Bagte pandekager og snobrød over bålet.
Da sneen kom var det meget koldt at være i udeliv. Så da lavede vi nogle lege for at holde varmen. Sang sange i bålhuset og varmede os ved ilden. Vi lavede også et ret flot projekt, hvor vi lavede skulpturer af sne og melede dem med maling. Det blev utroligt flot når farveren flød ind i hinanden. Rigtig iskunst.
Skallere: Skallen må fanges året rundt med visse lokale begrænsninger. Skallen er den mest almindeligt forekommende fisk i danske søer.
Skallen er en slank fisk. Rygfinnen begynder lidt foran en lodret linje gennem basis af bugfinnerne. Kroppen er dækket af store skæl. Farven varierer. Ryggen er blågrå eller brunlig, siderne er sølvskinnende. Skallen er en kedelig spisefisk med mange små ben.
Suder:
Suderen må fanges året rundt. Om vinteren går fiskene i en slags dvale, hvor de i store stimer står urokkkelige på bunden.
I gamle dage mente man, at suderen kunne helbrede andre fisk ved at lade dem gnide deres sår mod dens slimede krop. Til gengæld kunne suderen så være i fred for de andre fisk; men dette er ikke rigtigt, da f.eks. gedden æder sudere med velbehag.
En suder er nok den lettest genkendelige af alle europæiske -karpefisk. Kroppen er kraftig og kompakt, de små skæl er dækket af et kraftigt slimlag og ligger så tæt til kroppen, at man hverken kan se eller mærke dem. Den har kraftige runde finner, og dens grundfarve er olivengrøn med et gyldent skær. Bugen er grålig med en violet farvetone. I hver mundvig har den en lille skægtråd. Suderen er en god spisefisk med hvidligt kød. Når den fanges i mindre vandhuller, kan den smage lidt "mudret", men hvis man lader den gå et par dage i rent fersk-vand, forsvinder bismagen.
(http://docs.norden.org/faktaof/Default.htm)
Karusser: Karussen er en flot brun-grønlig højrygget fisk. Den går ofte under betegnelsen "den lille prop", idet den ikke bliver særlig lang. Der findes flere forskellig former for karusser. Den almindeligste er nok den lille damkarusse. Karussen stammer oprindeligt fra sølvkarussen (Carassius auratus). Sølvkarussen er forholdsvis almindelig i DK og kan kendes fra karussen på at den har 27-31skæl langs sidelinien, hvor karussen har 31-34. Fisken har rimelig store skæl af sin størrelse og har ofte en tydelig linie fra hovedet ned til halefinnen.
Karussen er en af de mest hårdføre fisk. Selv i de mest mudrede og beskidte vande kan den overleve. Den findes i utrolig mange små vandhuller og andedamme. Karussen er en stimefisk, der nyder at befinde sig i områder i nærheden af siv og grøde. Den kan blive over 2 kg. men en fisk på over 1 kg er en fin fisk. I større søer, moser, tørvegrave og mergelgrave ser man ofte karussen springe i vandet. Det skyldes at der er en stor bestand af arten.
Karussen er meget kompakt og højrygget. Den har i modsætning til karpen ikke skægtråde i munden. Grundfarven varierer fra brungylden til olivengrøn. Ryggen er lang. Fisken er meget hårdfør, derfor er den bl.a. god som agnfisk Karussen kan fanges på majs, orm, maddiker, samt dej fisket nær bunden, enten med bundtakkel eller flådfisket. Ofte kan karussen være svær at fange, idet den bidder meget forsigtigt. Den lever nær bunden og lever af planterester, larver, krebsdyr og andre småting. Fisken kan også fanges om vinteren. Nogle vil endda sige, at der er bedre at fiske efter denne flotte og fightende fisk i slutefteråret og frem til foråret frem for i de varme sommermåneder. Karusser kan principielt fangen hele året, med forår/sommer er nok at foretrække.
Gedder:
Gedden er fredet mellem 1. april og 30. april.
Gedden er Nordeuropas største ferskvandsfisk, og den kan blive meget gammel. Det fortælles, at Tysklands kejser Friedrich II i 1230 udsatte en gedde, som blev fanget i 1497. Den var da 5,8 meter lang og vejede 250 kg. Skelettet blev udstillet i Mannheims katedral. Det er dog nu afsløret som svindel. Gedden er altædende, og den kan dø på grund af sin grådighed, da dens bagudrettede tænder forhindrer den i at give slip på byttet. I gamle dage spiste man geddens hjerte for at undgå pestsmitte. Om det hjalp, melder historien ikke noget om.
Gedden er let genkendelig på sin nærmest torpedoformede krop og det brede flade hoved. Den store rygfinne og gatfinnen er placeret over for hinanden langt tilbage på kroppen. Munden er stor med mange spidse tænder i både kæberne og ganen. Geddens farve varierer en del. De ældre gedder er normalt mørkere end de unge. Geddens farvetegning er grønlig med gule pletter. Kødet er ret delikat, hvis gedden afslimes inden tilberedningen. Det indeholder imidlertid mange små ben. (http://docs.norden.org/faktaof/text/17gedde.htm)
Hvordan står det til i min biotop? Det emmer mere og mere af liv i biotopen. Træerne, blomsterne og buske er begyndt at blomstre. Det er smukt og der dufter dejligt. I vandet begynder de første, blade der senere bliver til åkander, op ad vandet. Glæder mig til åkanderne springer ud. Måske får jeg et glimt af tommelise.
Og så er det jeg har gået og ventet på skulle ske sket. Der er kommer små gæslinger :0) Så vidt jeg kan se er der fire kul indtil nu. Det er ret tydeligt at se ”aldersforskel” på dem, så de forandre sig ret hurtigt.
De store gæs våger meget over de små gæslinger. Kommer en and eller anden gås for tæt på farer de frem og hvæser af en. Ja mig er de nu heller ikke for glade for. Der var en gås der lavede et flyvende angreb på mig.
Men alt er ikke lutter idyl i biotopen. Der har nemlig været et dyr på rov! Langs kanten ligger der tomme efterladte æg. Det ene æg havde den ikke kunne spise, så der lå en ikke helt udviklet gæsling i en stor pøl af ægge snask og blod. Men det er jo naturen og det dyr skal jo også ha noget at leve af.
Ellers har jeg ikke observeret noget i min biotop. Men i den kommende periode vil jeg holde øje med, hvornår der kommer ællinger.
Så skal jeg også ha målt surhedsgraden i vandet for, at få afklaret om det er en høj mose eller en lavmose.
Det sidste projekt for den kommende periode er, at fange en fisk. Men det bliver nok en større opgave, da jeg aldrig har haft en fiskestang i hånden. Men det skal da helt sikkert nok blive en sjov oplevelse. Det værste der kan ske´ er jo at det går i fisk :0) hi hi. Ej den var vist lidt vandet......
Her et billede af min lille hjemmelavet drivhus til mine tomater, agurker og ruccola. Det er en lille uges tid siden jeg såede mine frø/kerner og jeg har passet og plejet dem hver dag. De får vand og masser af sol hver dag og om natten får de gitter dækket med tyk plastic over og et tæppe. Jeg har dem ikke inde om natten og jeg er lidt nervøs for, at det kan være årsagen til, at der ikke er nogle spirer at se endnu. Der stod at temperaturen om natten skulle være over 8 grader og den har nok lige sneget sig under et par gange. Men jeg er optimist og håber på der snart dukker noget op af jorden.
