Sy og nørkle opgave

Sy og nørkle opgaven bestod i at anvende forskellige tekstile teknikker som så kunne bruges som påklædning til den/de dukker der også skulle fremstilles. Af tekstile teknikker valgte jeg at sy på symaskine og at strikke. At håndtere en symaskine kendte jeg i forvejen. Men at se efter et mønster er ikke noget jeg har prøvet for. Det viste sig da også at være noget af en udfordring. Resultatet blev ikke helt som ønsket. Derfor valgte jeg af finde en gymnastikdragt og sy den ind så den passede min dukke.
At strikke kunne jeg også i forvejen, men jeg havde aldrig selv lavet maskerne. Så det fik jeg lært da vi var på indkald. Så var det bare at strikke ret derudaf. Ind til bageren, rundt om hjørnet, ind til bageren igen og hjem, så enkelt er det at strikke. For at udfordre mig selv lidt forsøgte jeg med at strikke vrang. Men hold da op, hvor var det svært. Det blev meget stramt og jeg havde meget svært ved at holde maskerne på pinden, så det blev kun til en enkelt pind frem og tilbage. Slutresultatet blev til en bolero til min dukke.

Dukkefremstilling
Min første dukke blev fremstillet af et fast hoved og hænder, tekstiler, pladevat og pinde.


På billedet ses et hovede der lige er formet. Materialet er en form for træmel der bliver blandet med vand så det kan formes. Man starter med en kugle af papir som massen så fordeles ud over. Herefter sætter man små klatter på hist og her som så formes til næse, mund, øre, kindben osv. Jeg arbejdede med mit ansigt over flere dage. Jeg syntes det var nemmere at forme de små detaljer i ansigtet, når massen var mere tør. Så kunne jeg bruge små file, sandpapir og spidse genstande til helt forsigtigt at forme ansigtet. Nå ansigtet er helt hærdet efter ca. 2 uger kan man slibe det fint glat med sandpapir. Jeg blev faktisk ret godt tilfreds med min dukkes ansigt.
På indkald fik jeg dukken samlet, malet og givet tøj på. Sådan kom hun til at se ud.


Det har været en sjov opgave at lave og det færdige produkt kan jo bruges i rigtig mange sammenhænge. Det er dog meget tidskrævende og det skal man være opmærksom på, hvis man vil lave det som en aktivitet i en institution. Dukkerne kan bl.a. bruges til at lege med eller til dukketeater. Hvad enten de burges til det ene eller det andet så vil børnene kunne få meget ud af et forholdsvis billigt stykke legetøj. De vil få et indblik i at man faktisk kan lave sit eget legetøj. De lærer noget om kroppen og ansigtets former, ved selv at skulle kigge sig i spejlet eller på et andet barn, når de skal se hvordan et ansigt egentligt ser ud.
Dukkerne brugt i teater byder også på meget læring. Der er selve historien/stykket og dets handling. Lyde, udtryk, kropssprog, hvordan spiller en dukke glad eller sur når den ikke har ansigtsmemik? Sproget stimuleres vha fortællingen eller måden den fortælles på. Den efterfølgende leg bærer måske elementer videre fra stykket og videreudvikles.

Plantehold

Ja jeg må jo desværre erkende at det der startede så godt, ikke rigtig blev til mere end udgangspunktet. Jeg erkender min egen fejl, at lade de såede frø stå ude om natten alt for tidligt. Jeg havde ellers lavet et rigtig fint minidrivhus, med låg betrukket med plastic og om natten lagde jeg et tæppe over. Men det har bare ikke været nok. Bunden af drivhuset var af plastic og stod på jorden, så kulden er kommet op nedefra og har dræbt mine så frø.
Men det ved jeg så til næste gang. De andre i min gruppe har fint fået deres urter og div. til at spire, men de har også stået inde i vindueskarmen.

Nå op med humøret og på den igen. Da frøene til tomater og agurker skal såes i april/maj måned er det for sent at starte en ny omgang frø såning. Derfor har jeg været i plantorama for at købe planter der er klar til at blive plantet ud.
På billedet her ses en plantesæk med den bedste muld der kan købes. Det er komposteret hestemøg og det skulle indeholde nok gødning til hele sommeren. Så jeg satser ikke på at skal gøde mine planter. Plantesækken har jeg lagt i en bund. I plantecenteret anbefalede de en såkaldt kapillærkasser. Det er en flamingo kasse med et låg m. rør ned til bunden. Det er så meningen at der kommes vand i bunden og jord i rørene, plantesækken ovenpå med hul ned til rørene, så planternes rødder kan vokse ned i rørene og selv suge vand op fra bunden. Jeg valgte at spare de penge og så selv vande mine planter regelmæssigt. Det er der da også forbundet en vis hygge med.

Her er så mine planter. Jeg har skåret hul i bunden af sækken så vandet kan løbe ud af sækken. Yderst til venstre er en cherry tomat plante. Den kræver ikke så meget pasning. I midten er en alm.tomatplante. Den kræver lidt mere pasning. Planten kommer med mange sideskud og de skal nippes af for, at planten kan bruge sin kraft på at blive stor og giver flere tomater. Yderst til højre er en agurkplante. Man skal sørge for at binde planterne godt op, hvis ikke de gror op af noget, ellers bliver de for tunge og knækker.

Nu håber jeg at jeg har mere held med mig denne gang og ser frem til dejlige tomater og agurker sommeren over.

Biotopopgave 3 Netfiskeri

Her er mit udstyr som jeg skel bruge i min biotopopgave. Udstyret består af: et hjemmelavet fiske"net" lavet af et stangen fra et gammelt fiskenet, som jeg har bundet en si fast på. Det er et godt stabilt håndtag og en si er nemmere at tømme for dyr end et net. En hvid skål til at komme fangsten i. Hvid fordi det gør det nemmere at se dyrene, frem for en blå. Et rødbedeglas til nedgravning, en skovl og en bog til plantebestemmelse.


Når man vil prøve at fange smådyr i et vandhul/mose så skal man fiske i tre niveauer, fordi dyrene lever på forskellige niveauer. På billedet ses Mia i gang med at fiske i overste/mellemste niveau og der var god fangst allerede i første omgang.



Der var så meget liv i vandet men desværre så små dyr man knap kunne se med det blotte øje. Desværre havde jeg ikke udstyret i orden, for her kunne en lup eller andet udstyr til at undersøge vanddyr med, have været til stor hjælp. Men en klog mand der kom forbi fortalte at det var Daphnier.

Daphnier er et lille planktonædende krebsdyr, den er op til 5 mm lang og lever helst i gadekær og damme fordi der er rigelig føde. Den lever af plantonplanter. Daphniens foretrukne føde er netop de grønalger, der skaber den uklarhed i vandet, som forhindrer højere planter i at udnytte sollyset. En ferskvandsbiotop, hvor der er mange dafnier, får derfor klart vand og megen rankegrøde. Det giver på sin side en langsigtet omsætning af de gødningsstoffer, som ellers giver grundlag for algevækst.

Denne lille fyr kunne vi dog få øje på en rygsvømmer.
Rygsvømmeren er 2 cm lang og svømmer med ryggen ned ad. Den spiser haletusder og så har den seks ben som andre insekter. Dens øjne er 2mm høje og ½ mm brede hvert øje består af mange øjne. Den er grøn, gul og sort. Benene er gule, kroppen er grøn og øjnene er sorte. Rygsvømmeren skal engang imellem op for at få frisk luft, den trækker vejret med to huller den har foran på hovedet. Den lever især af insekter, der falder ned på overfladen. Rygsvømmerens fjender er f.eks en stor vandsalsmander og en voksen vandkalv.
Da vi prøvede at fiske lidt dybere fik vi en anden lille fyr i nettet.
En vandnymfe - nymfe, vandnymfer starter deres liv i vandet, som vandnymfe-nymfer og når den bliver voksen, får den vinger og bliver til en guldsmed. De har en slags gæller, som vandnymfen ånder med under vandet. Vandnymfen spiser insekter og dens fjender er fisk og fugle. "Nymfe" er betegnelsen for en unge af et insekt med ufuldstændig forvandling. Er forvandlingen fuldstændig - med et puppestadium - kaldes ungen en larve.

På bunde fangede vi også myggelarver, larven er op til 20 millimeter og kaldes røde myggelarver. Der lever mange af dem på bunden af søer og åer, tit også i forurenet vand. Der danner de dyndrør hvor puppen er i.

Larverne lever af planteplanton der ligger på bunden. Myggelarverne ånder gennem et rør de har på bagkroppen, de svømmer op til overfladen, stikker røret op af vandet, trækker vejret og svømmer ned igen. Den svømmer ved at vrikke kroppen fra side til side. Myggens fjender er fugle og edderkopper.

Pædagogiske overvejelser.

Netfiskeri er en rigtig god aktivitet for de større børn i børnehaven og opefter. Det er spændende om man fanger noget og hvad det. Når man ser et vandhul eller mose tænker man ikke over, hvor meget liv der er i sådan en. Det afhænger jo selvfølgelig også af, hvor ren mosen er, jo flere dyr.
Inden man tager afsted er det vigtigt at have alt det nødvendige udstyr i orden. Små glasbeholder til at nærstudere dyrene i vand og forstørrelsesglas til at se de mindste dataljer, som kan være afgørende for om det er den ene art eller en anden. En bog til dyrebestemmelser er helt uundværligt, da det kan være rigtig svært at bestemme ud fra et billede man har taget gennem glas.
Beskæftigelsen med smådyr fortæller børnene rigtig meget om kredsløbet i sådan et vandhul. F.eks. Daphnier der spiser grønalger så vandet bliver rent, men så bliver daphnien ædt af en fisk og så alger vandet til, det hindre solens lys i at trænge igennem og give væsktbetingelser for andre planter som andre smådyr lever af, som så dør...... osv. Jeg syntes det er en rigtig god viden at give børnene med.

Biotopopgave 3 Dyrefælde

Der er mange muligheder når man vil lave en fælde til at fange smådyr. Man kan lægge et stykke æble og se hvad der kommer på det. Man kan lave en kartoffelfælde, hvor kartoflen udhules og der laves en lille indgang, hvor dyrene så gerne skulle gå ind o.l. Jeg har valgt en meget simpel udgave at nedgrave et rødbedeglas, hvor små krible krable dyr gerne skulle falde i så jeg kan undersøge dem. Jeg fandt et ugeneret sted og gravede. Her fandt jeg allerede de første dyr. Regnorm, bænkebidere og en edderkop. Det var meget svært at komme i jorden, fordi der var mange rødder fra træerne. Men da jorden er meget sumpet lykkedes det mig at få mast glaskanten ned i niveau med jordoverfladen. Jeg dækkede kanten af glasset med jord, grene og blade.
Her er fangsten efter et døgn. Ikke det store udbytte.
En hel del meget små bænkebidere og en enkelt lille bitte fyr som jeg ikke har kunnet arts bestemme.

Bænkebidere er landlevende krebsdyr, som lever af rådnende organisk materiale.

Bænkebidere tilhører krebsdyrene. Det er det eneste landlevende krebsdyr, og ånder ved gæller. Derfor er de meget følsomme overfor lys og udtørring.

Regnormen, som jeg gravede op, bliver 10-12 cm. Regnormen har ingen øjne, da den lever under jorden. I jorden hvor den lever, spiser den planterester, og fordøjer dem. Den spiser også visne blade, som den trækker ned i jorden og spiser. Den kommer frem nede i jorden ved at spise jord og så krybe derhen, hvor den har spist. Dens fjender er muldvarpe og fugle, muldvarper lever også under jorden, og fuglene trækker regnormene op med næbbet. Regnormen giver god muldjord, da dens ekskrementer med fordøjede planter straks omdannes til næringsrig plantemuld. Regnormens gange ilter jorden, så planterne trives bedre. Regnormen ånder genem huden. Langs kanalen er der føde for regnorme, da området er tæt bevokset, og der er meget planteføde at omsætte for regnormen. (http://www.naturligvis.u-net.dk/dyr/visdyr.php3?nr=243)

Biotopopgave 3 Plantebestemmelse

Dag-pragtstjerne: Bladene sidder modsat, og de er ægformede med tydelig spids og hel rand. Begge sider er dunhårede, og oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i maj-juni. Blomsterne sidder i endestillede, mangeblomstrede stande. De enkelte blomster er 5-tallige med opslidsede, lyserøde kronblade og et krukkeformet bæger. http://da.wikipedia.org/wiki/Dag-Pragtstjerne



Tveskægget ærenpris: De klart blå blomster sidder i lange klaser fra bladhjørnerne på den ofte ganske tætvoksende plante. De relativt kraftigt tandede blade sidder korsstillet to og to modsat hinanden, og et af de bedste kendetegn er, at stænglen er tæt filt-håret i to rækker modsat hinanden.
Ærenprisernes blomster ligner med lidt god vilje et trist ansigt, og slægten Veronica er da også opkaldt efter den hellige kvinde, som sørgende lagde ligklædet over den korsfæstede Jesus. Ærenpriserne har været meget benyttet som lægemidler, hvilket navnet næsten antyder – man både ærede og priste de smukke blomster. http://www.naturhistoriskmuseum.dk/naturlex/planter/tv_aerenpris/side.htm#2

Ikke sikker bladene minder om dem på en engsalvie og blomsten minder om en korsknap eller brunelle.







Løgkarse: let at kende på lugten. Bladene på stænglen er formet som hjerter med takker. Hvis du gnider dem mellem fingrene lugter de kraftigt af løg. Blomsterne er små og hvide. De sidder i klaser i toppen af planten. Hver blomst har 4 hvide kronblade og er cirka 1 cm i diameter.

Løgkarse vokser i skoven - men vil også gerne have lidt lys. Derfor kan du finde løgkarse i skovbryn, langs med skovveje, i krat og haver. Løgkarse kræver en god muldbund.

Løgkarse smager og lugter af løg. Den er ikke giftig - og du kan bruge den som krydderi i urtesmør, skovsalat, eller suppe.

Døvnælde: Dens blade er hjerteformede, takkede, hårede og ligner brændenældens - men de brænder ikke, for de har ikke brændhår. Derfor siger man at nælden er døv. Døvnælden blomstrer fra maj til august og de små hvide blomster sidder i kranse i toppen af skuddet.

Hvis man hiver en blomst af og sug forsigtigt i bagsiden af den lille tragt - så kan man smage døvnældens søde nektar.

Man kan også spise toppen af de blomstrende skud i salat - eller tørre dem til urtethe. (http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=10&a=1883)

Pædagogiske overvejelser.

På en tur hvor man vil indsamle planter og blomster for at bestemme deres art, er det en god ide at medbringe en bog til netop dette formål. Der findes mange forskellige. Jeg har brugt Lademannd naturfører Farve-flora. Det er en rigtig god bog til formålet, da siderne er farveopdelt. Så hvis man sidder med en blå blomst ved men allerede, hvor man skal starte med at lede, nemlig på de blå sider. Jeg vil også anbefale at man medbringer en vase eller andet man kan sætte blomsterne i vand. Hvis man ikke lige finder deres navn med det samme og tager dem med hjem, kan de godt ha ændret deres udseende i forhold til bogens billede, hvis de ikke holdes friske i vand.
På en sådan tur bliver man pludselig meget mere opmærksom på det der lige vokser omkring én. Der er faktisk andet end mælkebøtter og tusindfryd. Børnene vil få et øget kendskab og bevidsthed om, hvad der vokser i naturen og hvad de forskellige blomster hedder og kan bruges til. Kan de spises eller bruges til andet spændende. Man kan tage brændenælder med hjem og koge suppe. Samle løgkarse og lave urtesmør eller hvis man har en sød tand, suge i sig af døvnældens søde nektar.

Ællinger

Så er der kommet ællinger i mosen. Fire små nysgerrige ællinger begiver sig på opdagelse sammen med deres mor. Der er tydeligvis forskel på hvor meget ællingerne får lov til at udforske på egen hånd, i forhold til gæslingerne. Ællingerne kommer tæt på lang afstand fra andemor og far, hvor gæslingerne holder sig tæt sammen mellem gåsemor og far. Ællingerne lever altså et mere farligt liv end gæslingerne. Måske der det også derfor at kilder kan oplyse mig, at der i dag kun er to ællinger tilbage!!