Sy og nørkle opgaven bestod i at anvende forskellige tekstile teknikker som så kunne bruges som påklædning til den/de dukker der også skulle fremstilles. Af tekstile teknikker valgte jeg at sy på symaskine og at strikke. At håndtere en symaskine kendte jeg i forvejen. Men at se efter et mønster er ikke noget jeg har prøvet for. Det viste sig da også at være noget af en udfordring. Resultatet blev ikke helt som ønsket. Derfor valgte jeg af finde en gymnastikdragt og sy den ind så den passede min dukke.
At strikke kunne jeg også i forvejen, men jeg havde aldrig selv lavet maskerne. Så det fik jeg lært da vi var på indkald. Så var det bare at strikke ret derudaf. Ind til bageren, rundt om hjørnet, ind til bageren igen og hjem, så enkelt er det at strikke. For at udfordre mig selv lidt forsøgte jeg med at strikke vrang. Men hold da op, hvor var det svært. Det blev meget stramt og jeg havde meget svært ved at holde maskerne på pinden, så det blev kun til en enkelt pind frem og tilbage. Slutresultatet blev til en bolero til min dukke.
Dukkefremstilling
Min første dukke blev fremstillet af et fast hoved og hænder, tekstiler, pladevat og pinde.
På billedet ses et hovede der lige er formet. Materialet er en form for træmel der bliver blandet med vand så det kan formes. Man starter med en kugle af papir som massen så fordeles ud over. Herefter sætter man små klatter på hist og her som så formes til næse, mund, øre, kindben osv. Jeg arbejdede med mit ansigt over flere dage. Jeg syntes det var nemmere at forme de små detaljer i ansigtet, når massen var mere tør. Så kunne jeg bruge små file, sandpapir og spidse genstande til helt forsigtigt at forme ansigtet. Nå ansigtet er helt hærdet efter ca. 2 uger kan man slibe det fint glat med sandpapir. Jeg blev faktisk ret godt tilfreds med min dukkes ansigt.
På indkald fik jeg dukken samlet, malet og givet tøj på. Sådan kom hun til at se ud.
Det har været en sjov opgave at lave og det færdige produkt kan jo bruges i rigtig mange sammenhænge. Det er dog meget tidskrævende og det skal man være opmærksom på, hvis man vil lave det som en aktivitet i en institution. Dukkerne kan bl.a. bruges til at lege med eller til dukketeater. Hvad enten de burges til det ene eller det andet så vil børnene kunne få meget ud af et forholdsvis billigt stykke legetøj. De vil få et indblik i at man faktisk kan lave sit eget legetøj. De lærer noget om kroppen og ansigtets former, ved selv at skulle kigge sig i spejlet eller på et andet barn, når de skal se hvordan et ansigt egentligt ser ud.
Dukkerne brugt i teater byder også på meget læring. Der er selve historien/stykket og dets handling. Lyde, udtryk, kropssprog, hvordan spiller en dukke glad eller sur når den ikke har ansigtsmemik? Sproget stimuleres vha fortællingen eller måden den fortælles på. Den efterfølgende leg bærer måske elementer videre fra stykket og videreudvikles.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar