Velkommen til min blog

Dette er min blog tilhørende faget værksted, natur og teknik. Den indeholder billeder af min biotop, tagne/maleopgaver og hvad vi ellers laver i faget.

torsdag den 5. maj 2011

Biotopopgave 3 Dyrefælde

Der er mange muligheder når man vil lave en fælde til at fange smådyr. Man kan lægge et stykke æble og se hvad der kommer på det. Man kan lave en kartoffelfælde, hvor kartoflen udhules og der laves en lille indgang, hvor dyrene så gerne skulle gå ind o.l. Jeg har valgt en meget simpel udgave at nedgrave et rødbedeglas, hvor små krible krable dyr gerne skulle falde i så jeg kan undersøge dem. Jeg fandt et ugeneret sted og gravede. Her fandt jeg allerede de første dyr. Regnorm, bænkebidere og en edderkop. Det var meget svært at komme i jorden, fordi der var mange rødder fra træerne. Men da jorden er meget sumpet lykkedes det mig at få mast glaskanten ned i niveau med jordoverfladen. Jeg dækkede kanten af glasset med jord, grene og blade.
Her er fangsten efter et døgn. Ikke det store udbytte.
En hel del meget små bænkebidere og en enkelt lille bitte fyr som jeg ikke har kunnet arts bestemme.

Bænkebidere er landlevende krebsdyr, som lever af rådnende organisk materiale.

Bænkebidere tilhører krebsdyrene. Det er det eneste landlevende krebsdyr, og ånder ved gæller. Derfor er de meget følsomme overfor lys og udtørring.

Regnormen, som jeg gravede op, bliver 10-12 cm. Regnormen har ingen øjne, da den lever under jorden. I jorden hvor den lever, spiser den planterester, og fordøjer dem. Den spiser også visne blade, som den trækker ned i jorden og spiser. Den kommer frem nede i jorden ved at spise jord og så krybe derhen, hvor den har spist. Dens fjender er muldvarpe og fugle, muldvarper lever også under jorden, og fuglene trækker regnormene op med næbbet. Regnormen giver god muldjord, da dens ekskrementer med fordøjede planter straks omdannes til næringsrig plantemuld. Regnormens gange ilter jorden, så planterne trives bedre. Regnormen ånder genem huden. Langs kanalen er der føde for regnorme, da området er tæt bevokset, og der er meget planteføde at omsætte for regnormen. (http://www.naturligvis.u-net.dk/dyr/visdyr.php3?nr=243)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar